Andet hos kortspil

Kortspil | Kabaler

Regler for kortspillet Ruder Syv

Kort om spillet Ruder Syv

Antal Spillere: 2-10
Spilletid: Op mod en time
Antal Kort: 36 kort. Fjern 2'ere, 3'ere, 4'ere og 5'ere.

Kortværdi:

Esserne er højest og 6'erne er lavest, men Ruder 7 er spillets eneste trumfkort, som stikker alt.

Kortgivning:

Hver spiller skal have 3 kort. Resten lægges væk.

Regler for Ruder Syv

1. Man spiller kun med de 3 kort på hånden.
2. Meldingen: Man skal melde præcist det antal stik, som man vil tage hjem.
3. Meldingen begynder med forhånden og går videre til næste spiller. Den som har højeste melding spiller ud.
4. Hvis flere melder det samme, så er det den som meldte sidst, der vinder meldingen.
5. Den som vandt meldingen, skal spille mod de andre deltagere.
6. Man skal tage stik hjem. Man skal bekende kulør. Kan man ikke bekende kulør, så kan man passe.
Point:
Den som har vundet meldingen, får 1 point for hvert stik, han/hun tager hjem, hvis antallet af stik er lig med meldingen. Hver af de andre spillere får lige så mange minuspoint. Hvis ham/hende som vandt meldingen ikke får sine stik hjem, så modtager man 1 minuspoint for hvert stik, som mangler. De andre deltagere får tilsvarende 1 pluspoint for hvert stik. Det er passende at spille med 10 point for at vinde en omgang.