Andet hos kortspil

Kortspil | Kabaler

Regler for kortspillet Black Jack

Kort om spillet Black Jack

Antal Spillere: 2-10
Spilletid: Op mod en time
Antal Kort: 52

Kortværdi:

Esserne tæller 11 eller 1 point, Billedkortene = 10 point og de øvrige efter det, som står på dem.

Kortgivning:

Man vælger en bankør, som spiller mod alle de andre deltagere. Bankøren giver hver spiller et kort, inkl. sig selv, som ligger fordækt.

Regler for Black Jack

1. Formålet er at komme så tæt på summen 21 som muligt. Man må ikke overskride 21.
2. Først deler bankøren et kort ud til alle deltagere, som ligger med billedsiden nedad. Spillerne ser på kortene og vælger, hvor meget de vil satse.
3. Når spillerne har lagt deres indsatser på bordet, så skal bankøren kigge på sit kort. Han kan så vælge om spillernes indsat skal fordobles eller ikke.
4. Nu deler bankøren endnu et kort ud til alle deltagere, inkl. sig selv. Disse kort lægges med billedsiden opad, så alle kan se dem.
5. Hvis mindst en af deltageren har fået to kort som tilsammen giver 21, så har man BlackJack. Hvad der så sker, er afhængig af, hvem som har Black Jack.
::Hvis bankøren har Black Jack, så fordobles indsatsen, og bankøren vinder alt. Spillet er hermed slut.
::Hvis bankøren og mindst en af de andre deltagere har Black Jack, så vinder bankøren hele indsatsen, men den fordobles ikke. Spillet er hermed slut.
::Hvis mindst en spiller har Black Jack, men bankøren har ikke, Så skal
bankøren betale det dobbelte af indsatsen til de spillere, der har Black Jack. De som ikke har Black Jack
fortsætter spillet.
6. Hvis bankøren ikke har Black Jack, så fortsætter spillet. Han skal så i rækkefølge spørge spillerne om de vil have flere kort. Hvis en spiller trækker så mange kort, at han/hun får over 21, så vinder bankøren sin indsats. De andre spillere skal fortsætte spillet.
7. Når ingen vil have flere kort (alle står), skal bankøren spille. Bankøren vender så sit fordækte kort og trækker så mange kort han/hun vil have. Bankøren skal dog mindst have 17 point for at vælge at stå.
Afslutning:
Spillet er færdigt, når bankøren ikke vil tage flere kort eller er kommet over 21. Bankøren skal da betale indsatsen til de spillere, der havde højere pointsum end han/hun. Bankøren får indsatsen af de spillere, som havde mindre eller samme pointsum som sig selv. Hvis bankøren får over 21, så skal han betale indsatsen til alle spillere, som ikke har passeret 21.